Bøger / skønlitteratur / roman

Vanddiamanter i spil


Beskrivelse


En række ægtepar, der gik på samme fødselshold i 1978, genforenes 30 år efter gennem et dødsfald og afslører fortidens synder og nutidens fortielser.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. jan. 2009

af

af

Sanne Caft

d. 22. jan. 2009

Romanen er en hverdags- og nutidsroman om en række ægtepar, der har skeletter i skabet, fladskærm i stuen og gode jobs. Om fortidens synder og nutidens forviklinger.

En lidt grumset forside med en svært læselig titel skjuler en fortælling om en gruppe personer, der har gået på samme fødselshold i 1978. De forbindelser, der blev indgået dengang sættes i svingninger 30 år senere, og man følger parrenes liv, kriser, ægte- og utroskab. Alt genkendeligt og hverdagsagtigt og let relatérbart. På bagsiden skitseres parrene fra Østerbro, Vedbæk, Brønshøj og Bidstrup. Et stykke danmarkshistorie om hverdagsliv og -trængsler og hemmeligheder, der langsomt afsløres. Sproget er afdæmpet, hverdagspræget og let læseligt. Miljøet er dansk.

Forfattermakkerparet har tidligere udgivet både rejsebøger, billedbøger for voksne og to trilogier: om Yusuf 2007-2008 om indvandrere i København og Pardanstrilogien, 2002-2003 om midtvejskriser og ægteskab. De er flittige skribenter om emner som indvandrerproblematikker, kønsidentitet og ligestillingsproblematikker. Bogen findes også som mp3-lydbog indlæst af Bertill Nordahl.

Roman om danske ægtepar med fælles fortid på fødegangen. De genforenes gennem et dødsfald og langsomt kryber hemmeligheder og fortielser frem under gulvplankerne i de moderne, velbjergede hjem rundt i Danmark. I et letlæst sprog med dialog skildres hverdagsliv og 30 års dansk eksistens og familieliv.


Kristeligt dagblad

d. 12. feb. 2009

af

af

Vibeke Blaksteen

d. 12. feb. 2009