I slutningen af 1970'erne er vietnamesiske Anh på flugt sammen med sine to yngre brødre. Med afsæt i Vietnamkrigens flygtningestrømme fortælles en medrivende historie om en families skæbne. Til alle romanlæsere.
Da de sidste amerikanske tropper har forladt Vietnam flygter Anh og hendes to brødre Minh og Thanh over havet til Hongkong. Deres far, mor og 4 søskende når aldrig frem og pludselig står 16-årige Anh alene med ansvaret for sine brødre. Fra flygtningelejren går turen til England, hvor de kæmper for at finde sig til rette i Thatchers England, som ikke altid tager imod flygtninge med åbne arme. Anh knokler på for at give sine brødre et godt liv og ikke skuffe deres afdøde forældre, mens hun plages af skyld og skam over at have overlevet sin familie. Hele tiden har de tre søskende deres døde familiemedlemmers vandrende sjæle med sig på rejsen. Det er Cecilie Pins romandebut. Den er inspireret af hendes egne forældres historie.
Bogen er skrevet i en letlæst og fortællende stil, og den bæres mere frem af den barske og rørende handling end af et sprudlende sprog. Men man kan ikke undgå at blive fanget af Ahns skæbne og beskrivelsen af hendes rejse og de mange kvaler hun har med at passe på sin familie, mens hun forsøger at finde sig til rette i et nyt land. Historien kan læses som en personlig beretning, men også som en generel historie om det at være flygtning.
Tematisk minder bogen meget om Ru af Kim Thúy.