"At gå er at få"! Tag med på en tre ugers vandretur langs den jyske vestkyst, hvor du lader teltet blive hjemme, og i stedet booker dig ind på hyggelige og komfortable overnatningssteder. Til dig der vil have inspiration til at vandre på luksus-måden.
"Jeg forsøger at formidle stemninger, jeg netop kun har oplevet fordi jeg har været alene". Omtrent sådan skriver Michael Valentin, der besluttede at bruge tre ugers sommerferie på at vandre alene langs Vestkysten. 672.857 skridt, en omgang borelia efter et flåtbid, flere møder med gode venner og venlige fremmede, god mad og dejlige senge. En tur med fokus på nydelsen, og fravær af lidelseshistorier om vabler, og våde sheltre. Bogen er delt op i afsnit af de 22 rejsedage, med en lille tekst om destinationen, mad og humør samt illustration af Danmarkskort med stedsangivelse. Indeholder korte essays-bidrag fra en præst, en læge og en psykolog. Privatfotos fylder procentmæssigt mere end teksten.
Valentin er en levemand og en farverig fortæller med et friskt og oplagt sprog. Han lykkes med at få vandring til at fremstå som ren nydelse, når man dog lige har forberedt sig ved fx at booke alle overnatninger hjemmefra. Lækkert layout og stemningsfulde fotos i denne personlige og anderledes vandrebog.
Bogen er helt sin egen, men om glæden og fordelene ved at gå findes Gå-bogenGå turVandrerundture i Danmark og Gå tur. For inspiration til ruter, findes mange bud, fx Vandrerundture i DanmarkBogen er helt sin egen, men om glæden og fordelene ved at gå findes Gå-bogen og . For inspiration til ruter, findes mange bud, fx Vandrerundture i DanmarkBogen er helt sin egen, men om glæden og fordelene ved at gå findes Gå-bogen og Gå tur. For inspiration til ruter, findes mange bud, fx .