Som symbol på »troldfjeldet i fortidens skov«, hvor havfruerne lokker børnene hen til den store glemsel og den lukkede tilfredshed, danner Vandslottet rammen om to følsomme halvsøskendes flygtige møde og de barnlige, sexuelt betonede lege, som kulminerer i et utilsigtet kvælningsforsøg med efterfølgende brat adskillelse. Som voksne træffes de to - som er opvokset hver for sig - på ny og indleder et ægteskabslignende forhold i fælles isolation fra den ydre, fjendtlige verden. I en snart realistisk, snart eventyrpræget stil analyseres dette forhold, og gennem bipersonerne udvides perspektivet til også at gælde vor holdning til velfærdsstaten Sverige og vort ansvar over for u-landene. Med stor interesse følger man beskrivelsen af de to, relativt lykkelige, men livsuduelige og forskræmte »børn af noget forgangent«, og også bipersonerne får afgjort liv. De forskellige stillag er ligesom de filosofiske indslag i bogen, bortset fra 4 indskudte, rodede og skitseagtige »arbejdsbøger«integrerede i en vellykket kunstnerisk helhed. En vægtig og højst læseværdig fortælling med fremragende børneskildringer i midterpartiet, men temmelig tungt læst og næppe den store publikumssucces.