Bøger / faglitteratur / opskrifter

Vanter til alle årstider


Beskrivelse


27 opskrifter på farverige mønstrede vanter og halvhandsker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. sep. 2014

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 15. sep. 2014

Lækkert opsat strikkebog, der i særdeleshed til være fin inspiration til nye, unge strikkere. Bogen henvender sig dog bredt til strikkere i alle aldre og vil helt sikkert få pæne udlån.

De to strikkebloggere Clara og Kamilla, der begge har populære strikkeblogs i hjemlandet Sverige, præsenterer her en række smukke vanter; lige fra varme vinterluffer til yndige sommerhandsker og lækre halvvanter. Forrest i bogen finder man et pædagogisk opsat teknikkapitel med fine illustrationer og store, detaljerede diagrammer. De 27 vantemodeller, der alle er til voksne, er opdelt efter årstid og ledsages af inspirerende farvebilleder, hvor vanterne ses "in action". En sød detalje er de fine bryllupsvanter, hvor der er valgfrit motiv på brudeparret; brud + brudgom / brud + brud / brudgom + brudgom. Bogen er smukt layoutet og fremstår lys og feminin, med masser af nostalgisk retro-stemning. Opskrifterne og mønstrene varierer i sværhedsgrad, men henvender sig snarere til erfarne strikkere end til deciderede nybegyndere.

Hvor vi på bibliotekerne har flere bøger, der er dedikeret til fx hue- og tørklædestrikning, er der mig bekendt ikke tidligere udgivet en strikkebog på dansk, der udelukkende beskæftiger sig med opskrifter på vanter. Tonen og layoutet kan minde om Lene Holme Samsøes bøger om feminin strik.

Velskrevet og velgennemtænkt mønsterbog for strikke- og vanteelskere. Absolut anbefalelsesværdig.