Gustav II Adolfs regalskib Vasa sank den 10. august 1628 i den stockholmske skærgård efter en ganske kort sejltur. I 1961 hævede man vraget og har siden opbygget et museum over det. Med denhistorie som inspiration har Mats Wahl digtet en fortælling om skibstømrerens sønner, tvillingebrodrene Erik og Johan, hvis skæbne væves sammen med Vasas. Wahl lader den aldrende Erik fortællehistorien om den kønne og kunstnerisk begavede, men også onde tvillingebror, som vil flygte med Vasa fra lillebyen Stockholm. Faktisk var det Erik, der skulle have været skibsdreng, men Johanforhindrer Eriks rejse og går selv ombord, hvad der følgelig koster ham livet. Wahl skildrer dagligdagen i den tids arbejderkvarter og på værftet og får undervejs en masse detaljer med, som ogsåfindes omtalt i den afsluttende faktadel. Der er imidlertid ikke tale om flad degnelitteratur, snarere er der en næsten blichersk tone over fortællingen. Bogens sidste tredjedel rummer en række afde fakta, som undersøgelsen afarkivmateriale og selve skibet har bragt frem. Peddersen og Findus' far, Sven Nordqvist, har illustreret med vanlig glæde over detaljer. Både mennesker og miljø i1600-tallet fremstår grumt troværdigt og selvfølgelig også med en snert af humor. Mogens Jansens Wasa fra 1975 blev aldrig en 'sællert' på mit bibliotek, men denne bog skulle have bedre chancer forat fange børn fra 8 år - ved oplæsning/formidling og de 12-årige, som selv vil kunne læse bogen.