Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Vattes vandring


Beskrivelse


Væsenet Vatte er skabt af hår fra vanerne, aserne og jætterne under en krig mellem de tre gudefolk. En krig, det lykkes ham at standse. Men kan han også afværge Ragnarok? Tænksom fantasyroman for børn og unge med interesse for nordisk mytologi.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. mar. 2024

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 15. mar. 2024

Væsenet Vatte er skabt af hår fra vanerne, aserne og jætterne under en krig mellem de tre gudefolk. En krig, det lykkes ham at standse. Men kan han også afværge Ragnarok? Tænksom fantasyroman for børn og unge med interesse for nordisk mytologi.

Vatte er lodden, stor og blid og blev skabt af en fugl efter råd fra de tre norner. Vatte har både aser, jætter og vaner i sig, men hvor hører han egentligt til, og kan han forhindre Vølvens dystre spådom i at gå i opfyldelse? Hans søgen efter identitet fører ham på besøg hos de tre gudefolk, som alle lever og opfører sig meget forskelligt. Men selvom han prøver at tilpasse sig, hører han ikke rigtigt til, og det er svært for ham at trænge igennem med sit budskab. Vil det lykkes for ham at forhindre verdens undergang? Bogen er illustreret med s/h illustrationer. Forfatteren er cand.mag. i forhistorisk arkæologi og historie og har tidligere udgivet Zeitgeist.

Romanen præsenterer de gamle myter på en både filosofisk og anderledes måde med det ret specielle og reflekterende væsen Vatte som talerør. Forfatteren er godt inde i sit stof og har et sikkert sprog. Selvom der sker meget i handlingen, er spændingskurven ikke så høj. Bogen er mere den tankevækkende slags. Illustrationerne er fine.

Bogen ligner ikke rigtigt andre, men kan læses på linje med ældre titler som Erik MenneskesønVølvens sang og Vølvens sangBogen ligner ikke rigtigt andre, men kan læses på linje med ældre titler som Erik Menneskesøn og .