Skye og hendes tvillingebror Ecco forsøger at overleve i den barske natur. De har forladt byen for at komme i sikkerhed for den epidemi, der har taget livet af alle voksne. Survival roman og første del af trilogien "Morgendagens børn" for unge fra 13 år og voksne fans af post-apokalyptiske romaner.
Det er en kamp om overlevelse i den barske natur. Flokke af andre overlevende børn og unge bevæger sig også rundt i området og ingen ved, hvem man kan stole på. Skye er svag og gør bare hvad hendes bror beder hende om. Da Ecco bliver syg og dør, bliver Skye reddet af en anden gruppe unge. Her må hun vise sit værd og der skal træffes svære beslutninger, når kampen om overlevelse sætter ind.
Efter en noget træg start, kryber Skye og de andre hovedpersoner ind under huden på læseren. Man skal lige vænne sig til den distancerende 3. persons fortællestil og de omskrevne ord for dyrene, fx rundsnude = vildsvin. Spændingskurven er ikke stejl og dette første bind i trilogien tager sig god tid til at beskrive den verden, børnene lever i, dog uden hints om hvorvidt romanen foregår i en fjern fortid eller en dyster fremtid.
Bogen lever ikke op til hverken Chris Weitz' The young world - de overlevendeDødsspillet eller den populære "Hunger Games", som starter med dødsspilletBogen lever ikke op til hverken Chris Weitz' The young world - de overlevende eller den populære "Hunger Games", som starter med dødsspillet.