Bøger / faglitteratur / biografier

Vedersø Lolland retur


Beskrivelse


Artikler, der belyser digterpræsten Kaj Munks (1898-1944) liv og forfatterskab, herunder tiden under besættelsen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. maj 2014

af

af

Anny Skov Madsen

d. 6. maj 2014

Antologien om digterpræsten Kaj Munk er for interesserede læsere af Kaj Munk eller om teologi. Det største udbytte får man, hvis man ved en del i forvejen.

Antologien om Kaj Munk (1898-1944) er baseret på originale manuskripter fra Kaj Munk Forskningscentret i Aalborg. Det er i år 70-året for hans død og 90-året for hans indsættelse som præst i Vedersø. Bidragyderne, der alle er kendere og inspireret af Kaj Munks liv og tankegods, fortæller om forskellige sider af hans liv og digtning. De tre dele omfatter tilknytningen til Lolland og Vedersø, herunder en fin fortolkning af digtet "Den blå anemone", hans forhold til nazismen, hvor der er en udførlig beretning om hans sidste timer, inden han blev skudt i Hørbylunde, og endelig artikler om det nye formidlingscenter, der blev oprettet i 2005 samt om hans værker og opførelser heraf. Teksten er tospaltet med sort-hvide fotos og referencer.

Bjarne Nielsen Brovst har skrevet biografierne Kaj Munk og den stærke mand og Kaj Munk - krigen og mordet. Størst er barnet er artikler om barnet i forfatterskabet og Kaj Munk - opgørets dramatiker er om hans livssyn set ud fra hans dramaer.

Det er fine forskningsbaserede artikler, der er lette at læse, om Kaj Munks liv, relationer, værker og hans inspiration, der har haft vidtrækkende betydning. Efterspørgslen efter hans egne værker er i aftagende, men de mange bøger om hans liv og betydning er ikke, så interessen er til stede.



Informationer og udgaver