Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Vega er vampyr


Beskrivelse


Vampyren Vega savner én at lege med. Til Halloween bliver hun ven med pigen Ida. Desværre er det svært at mødes, når den ene sover om dagen og den anden om natten. Kan Vegas mor finde en løsning?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. maj 2018

af

af

Jeanette Pejtersen

d. 17. maj 2018

Vega er vampyr, og hun savner en at lege med. Hun møder Ida, men Ida er ikke vampyr, og hun sover om natten, når Vega er ude. Kan Ida og Vega mon blive venner alligevel? Kan læses, hvis man er 6-8 år.

Vega er vampyr, og hun er ensom. Hun har kun sin mor, far og lillebror at være sammen med. En aften til Halloween, møder hun Ida, men Ida er ikke vampyr og hun sover om natten, når Vega er ude. Derfor er det svært for de to piger at komme til at lege sammen. En dag får Vegas mor en idé til, hvordan Vega kan gå ud om dagen, selv om hun er vampyr. Teksten er sat op i afsnit, og der er illustrationer i farver på alle opslag. Bogen er i serien "Lyn", og den er mærket med tre lyn, hvilket er for 0.-2. klasse.

Sød lille historie om venskab på trods af forskellighed. Det, at Vega er vampyr, virker mest som en hyggelig ramme om historien, så det er ikke en gys-fortælling, som man måske kunne tro ud fra titlen. Det bliver også fortalt, at Vega kun suger blod fra dyr og ikke fra mennesker, men man hører ikke i denne historie noget om, at hun suger blod. Illustrationerne er enkle og lidt kantede, og de hjælper med til at forstå teksten.

Sød vampyr, er en anden let læst bog om vampyrer. Den er i serien "Læs lydret" og har samme sværhedsgrad som "Vega er vampyr".