Bøger / skønlitteratur for børn / romaner

Vejen mod kaos


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Fantasy. Pryaneren Haplo kommer atter til luftens rige, Arianus. Haplos herre sender sit plejebarn, prins Bane, med Haplo og den jaloux Bane gør alt for at modarbejde Haplo.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. okt. 1997

af

af

Kristian Nielsen (skole)

d. 7. okt. 1997

I dette 9. bind af Sagaen om dødens port bliver Haplo sendt til Luftens Rige for at bane vejen for Prytanernes overtagelse af riget efter at Sartanerne, som har holdt Prytanerne fanget, er ved at forsvinde. Haplo rejser ved hjælp af sit skib rundt mellem verdenerne og kommer til Nederriget, hvor der er strid mellem dværgene eller geggene, og elverne. Dværgene skylder elverne for at have standset satarners store maskiner, som sørgede for lys og varme til Nederriget. Under et forsøg på at få startet maskinen igen fanges Haplo af elverne, før han får løst opgaven med maskinen og især opgaven om forberedelser til magtovertagelse. Slutningen på bogen antyder endnu en fortsættelse, mange løser ender skal samles. Efter en 15 sider lang indledning med Haplo som jeg-fortæller går historien videre i 3. person. Den lange indledning med mange gentagelser lovede ikke godt for resten, men efterhånden som handlingen skrider frem stiger intensiteten og den bliver til en god fantasy-historie, som sikkert vil gå rent ind hos fantasy-læsere fra ca. 6.kl Som ofte i den genre er det konstant en kamp mellem det gode og det onde, hvor overtaget skifter fra side til side.


Bibliotekernes vurdering

d. 7. okt. 1997

af

af

Susanne Thøfner

d. 7. okt. 1997

Pryaneren Haplo kommer atter til luftens rige Arianus, og denne gang har han prins Bane med sig, som Haplos herre har taget til sig som plejebarn. Men Haplo er begyndt at tvivle på sin herres hensigter efter mødet med drageslangerne, og Bane, der er jaloux på Haplo, vil gøre sit bedste for at skade Haplo. Bogen, der er 9. bind i serien, er pænt trykt og har et dramatisk forsidebillede. Bogen vinder absolut ved, at man har læst de foregående bind, men den indledes med en udmærket, kort præsentation af bøgernes univers og den foregående handling, lagt i munden på Haplo, og det er en stor hjælp for læseren. Sproget er flydende og mundret, og handlingen er som i de øvrige bind rig på genrens dramatiske virkemidler og elementær spænding. Man skal koncentrere sig for at følge med, når forf. hurtigt skifter mellem de forskellige sideløbende handlinger, men læseren belønnes så også med en spændende og underholdende fantasyserie, der bestemt ikke bliver ringere, jo flere bind der udkommer, snarere tværtimod. Til fantasyelskere, der helst skal have læst seriens forrige bind, fra 13 - 14 år.