Et udvalg på 16 korte noveller og artikler fra 1896-1937, samt noter, 13 sider om hovedtræk i forfatterskabet, 9 sider med arbejdsopgaver om den litterære teknik i teksterne og nogle af derestemaer, samt litteraturhenvisninger. Bogen er beregnet for folkeskolens ældste elever, samt gymnasiet og HF, den er trykt med gammel retskrivning i pænt billigbogsudstyr. / Udvalget rummer godeeksempler på Nexø's evner som politisk engageret journalist f.eks. med meget levende beskrivelser af spanske arbejderes vilkår og protester - her er sætninger, der stadig rammer som piskesmæld.F.eks. hedder det om kvinder og spædbørn på en enorm cigaretfabrik i Sevilla: »Hvis de overlever den ulidelige Giftstank, er de selvskrevne til at tage Plads ved Siden af Moderen, og som hun engangtræde Vuggen, give Bryst og rulle 3000 Cigaretter om Dagen - hvis de er Kvinder. Men bliver de Mænd, er det deres uafviselige Pligt at stå i Solen på et Gadehjørne og ryge og ryge, til de naar denhøjeste Fuldkommenhed,som er 200 Cigaretter om Dagen.« Her er også politisk opbyggelige historier af vekslende kvalitet, men det er stort set et interessant udvalg, som viser nogle vigtige sideraf forfatterskabet, og som det vil være rimeligt at have i heltidsbibliotekerne.