Vejen op, vejen ned

Velskrevne essays om kærlighed, tab, sorg og om at rejse med luftballon og stige op i klodens højere luftlag. Til læsere af Julian Barnes og alle andre, der værdsætter gode essays.

Bogens tre essays indledes med det samme koncept: at man sætter to ting/mennesker sammen, som ikke før har været sat sammen. Det første essay beskriver, hvordan Gaspard-Félix Tournachon (1820-1910), senere blot Nadar, som den første kombinerede fotografi og aeronautik, da han i 1858 foretog en opstigning i en forankret ballon og tog verdens første luftfotografi. I det andet essay forestiller Barnes sig en romance mellem tidens store skuespillerinde, Sara Bernhardt, og den engelske soldat og luftskipper, Fred Burnaby. I det tredje essay beskriver Barnes kærligheden til sin kone og sorgen, da hun døde i 2008 efter 30 års samliv. Han beskriver venner og bekendtes reaktion og forsøg på at finde trøstende ord, og hvordan han overvejede selvmordet, da han ikke kunne forestille sig livet uden hende.

Man skulle ikke tro, at det var muligt at kombinere beretninger om aeronautikkens pionerer med en dybt personlig beretning om kærlighed, sorg og tab, men det lykkes på overlegen vis, især fordi Barnes bryder genrekonventionerne ved at blande sine erindringer med faktuel historisk viden og fiktion. Beretningen om konens død går lige i hjertekulen.

I Puls behandler Barnes nogle af de samme emner.

Læs hele vurderingen

Mesterlige fortællinger om livet. Om kærlighedens svimlende fornemmelse af opdrift ved forelskelse og det dybe fald efter den elskedes død Man sætter to ting sammen, som ikke før har været sat sammen....

Læs anmeldelse