Teori, øvelser, teknikker og redskaber, så elever og studerende kan lære at kontrollere deres eksamensangst. Med ideer til undervisere, som kan forberede elever og studerende på en eksamen uden eksamensangst. For elever og lærere på ungdomsuddannelserne og på de ældste trin i folkeskolen.
"Vejen til en god eksamen" henvender sig direkte til den studerende, der kæmper med angst i forbindelse med eksamen, prøver og mundtlige fremlæggelser. Ud fra figuren diamanten -adfærd, krop, følelse og tanke, giver forfatteren et bud på, hvordan man kan arbejde med sin eksamensangst. Der henvises til teori om hjernen og vores nervesystem, så man kan forstå, hvad angst er, og hvordan angsten ser ud. Gennem alle kapitler er der øvelser, der henvender sig direkte til læseren. Bogen kan bruges som en selvhjælpsbog, men også bruges som inspiration for undervisere, der skal vejlede unge med eksamensangst. I slutningen af bogen gives et forslag til en lektionsplan for undervisning i et gruppeforløb.
En meget fin bog om at gå til eksamen og prøve. Teksten er let tilgængelig. Gode grafiske illustrationer og et layout, der tør give plads på siderne, gør bogen anvendelig og overskuelig. Læseren får teoretisk indblik og værktøjer, som umiddelbart kan anvendes i praksis.
Bliv god til eksamenEksamensangst er for samme målgruppe og Eksamensangst er for studerende på de lange og mellemlange uddannelserBliv god til eksamen er for samme målgruppe og er for studerende på de lange og mellemlange uddannelser.