Vejenes bog : en digtsamling

Er man til digte om danskhed, kristendom og natur, kan man give denne ny-romantiske digtsamling en chance.

Hvordan så det oprindelige land ud, før der kom fremmede folkeslag hertil? Det har Severin Olesen Larsen et bud på i disse digte, der er beslægtet med romantikkens hyldest til naturen og det oprindelige. Digtene beretter om en mytisk fortid med et roligt landskab, hvor mennesket var del af naturen. Det moderne menneske har mistet denne nærhed, og landet er overtaget af fremmede, der "afmærker deres territorier med larm". Der veksles mellem længere prosaiske digte, haiku og kortere formater og salmer.

Digtene higer efter ro, natur og en svunden oprindelighed. Samtidig er der en higen efter énhed, der kan forekomme en smule ekskluderende og som fører til lettere problematiske sammenskrivninger af - f.eks. - kristne og førkristne værdier, bl.a. med digte om Egtvedpigen fra bronzealderen og salmerne til den kristne Gud, hvilket bl.a kommer til udtryk i digte som dette: "Vi lytter Gud til dig, vi her på jorden".

Er man til mere poesi, som hylder de nationale værdier, naturen og det oprindelige, kan man med fordel starte med Adam Oehlenschlägers Digte 1803Digte 1906Digte 2014 og så - evt. med et stop hos Johannes V. Jensens Digte 1906 - spole tiden frem til Theis Ørntofts postapokalyptiske, itusprængte Digte 2014Er man til mere poesi, som hylder de nationale værdier, naturen og det oprindelige, kan man med fordel starte med Adam Oehlenschlägers Digte 1803 og så - evt. med et stop hos Johannes V. Jensens - spole tiden frem til Theis Ørntofts postapokalyptiske, itusprængte Digte 2014Er man til mere poesi, som hylder de nationale værdier, naturen og det oprindelige, kan man med fordel starte med Adam Oehlenschlägers Digte 1803 og så - evt. med et stop hos Johannes V. Jensens Digte 1906 - spole tiden frem til Theis Ørntofts postapokalyptiske, itusprængte .

Læs hele vurderingen