Bøger / skønlitteratur / roman

Venetia


Beskrivelse


25-årige Venetia er både velhavende, smuk og intelligent. Hun bor sammen med sin yngste bror på et landligt gods og har flere beundrere. Men så flytter den skandaleombruste Lord Damerel tilbage til egnen. For alle, der elsker historiske kærlighedsromaner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. juni 2022

af

af

Maria Sjøblom

d. 10. juni 2022

25-årige Venetia er både velhavende, smuk og intelligent. Hun bor sammen med sin yngste bror på et landligt gods og har flere beundrere. Men så flytter den skandaleombruste Lord Damerel tilbage til egnen. For alle, der elsker historiske kærlighedsromaner.

Venetias ældste bror er bortrejst og har efterladt Venetia med ansvar for både familiens gods og deres unge lillebror, som nok er halt, men også overordentligt intelligent. Hun er omgivet af bedrevidende og beskyttende beundrere, men ønsker at opleve sand kærlighed i stedet for bare at ende i et fornuftsægteskab. Både Venetia og hele lokalsamfundet bliver rystede, da den skandaløse Lord Damerel flytter tilbage til egnen. Ham bør man holde sig fra, og dét er bestemt også Venetias plan, lige indtil en ulykke tvinger hende i armene på den forhadte Damerel.

Romantisk historie om en selvstændig kvinde, der alligevel lader sig føre på afveje af den dominerende Lord Damerel. På trods af et utal af indskudte sætninger og en lidt gammeldags opfattelse af, hvor meget en mand bør tvinge sig ind på en kvinde, er historien både underholdende og romantisk. Denne regency-roman udkom første gang i 1958.

Julia Quinns Bridgerton-serie, som starter med Den ugifte hertugDen maskerede gentleman eller danske L. Shermans Den maskerede gentleman vil også vække lykkeJulia Quinns Bridgerton-serie, som starter med Den ugifte hertug eller danske L. Shermans vil også vække lykke.