Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Veninder på rideskolen


Beskrivelse


Laura og Sofie er veninder. De tilbringer en del tid sammen på rideskolen. Christina fra holdet er jaloux på Laura. Hun mener ikke, Laura er dygtig nok til deres hold. Hun får Sofie overtalt til at tage med i skoven på hesteryg efter ridetimen. Men Laura og Sofie finder sammen igen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. feb. 2009

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 25. feb. 2009

Bogen hører til forlagets serie Læseuglen niveau 3, der henvender sig til børn fra 3. kl/ 9 år.

Serien er oversat fra tysk. Der er indsat kontrollerende opgaver midtvejs og ved historiens slutning. De fylder to opslag, og læseren krydser sine svar af i bogen. Svar finder man bagerst. Der er gjort plads til, at man kan skrive navn i bogen. Teksten er sat med stor typografi. Det gør ikke teksten lettere at læse, idet der er anvendt lange ord - fx skimmelhoppe/pattebørnsting/striglekasserne/sadelgjorden, uden der er indsat orddeling. Der er farverige illustrationer på samtlige opslag, og de hjælper til forståelse af teksten. Bogen drejer sig om at kunne stole på sine venner. Handlingen foregår på en rideskole, hvor Laura og Sofie, der er veninder, tilbringer en del tid sammen. Vi følger dem til ridetime. Christina fra holdet er jaloux på Laura. Hun mener ikke, at Laura er dygtig nok til at gå på holdet, og hun får Sofie overtalt til at tage med i skoven på hesteryg efter ridetimen. Handlingen udvikler sig i positiv retning for Laura. Tekstens konfliktoptrapning vil fange læseren, hvoraf nogle nok vil nikke genkendende til konflikten. Forsiden viser pigerne på hesteryg.

Vi har mange gode hestebøger skrevet af danske forfattere bl.a. Kirsten Sonne Harild og Dorte Roholte.

Bogens omslag vil fange hesteinteresserede børn. Emnet - venindekonflikter i ridestalden - er velkendt, og der er mange læsere, der vil finde det interessant. Bogen er til læsetræning, men tilføjer ikke genren noget nyt.