Bøger / skønlitteratur til børn

Vennefælden


Beskrivelse


Billedbog. Esther keder sig, for hendes far og søster har ikke tid til at lege med hende. Hun finder nogle brædder og begynder at bygge. Byggeriet forandrer sig undervejs, og hun ender - helt uventet - med at have bygget en effektiv vennefælde.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. dec. 2018

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 4. dec. 2018

Fin og stilfærdig billedbog om Esther, som keder sig og bygger noget af træ. Til højtlæsning fra 4 år eller selvlæsning i 2.-3. klasse.

Esther keder sig, for hendes far og søster har ikke tid til at lege med hende. Hun finder nogle brædder og begynder at bygge. Byggeriet forandrer sig undervejs, og hun ender med at have bygget en træhule. Hulen viser sig at være en "vennefælde", for da hun kommer tilbage til den, sidder der en dreng i hulen, som hun bliver ven med. Den svenske forfatter Johan Rundberg har tidligere fået udgivet 5 børnebøger på dansk. Illustrator Annie Huldén har tidligere kun fået udgivet én bog på dansk, nemlig Håbløse lillesøster, som også er skrevet af Johan Rundberg.

Billedbogen handler om en hverdagssituation, som alle børn kender til - nemlig at man keder sig, fordi ingen har tid til at lege. Esther er kreativ og har en livlig fantasi, og hun fantaserer om de mange sjove ting, hun bygger. De fine akvareltegninger i klare farver passer fint til historiens rolige tempo. Illustrationerne udvider flere steder teksten ved at vise elementer fra Esthers fantasi - fx at hun flyver i en luftballon. Bogen har en kort, letforståelig tekst og kan læses højt for børn fra 4 år. Den har lix 14 og kan selvlæses i 2.-3. klasse.

Der findes mange billedbøger om at kede sig, bl.a. Molly - verdens kedeligste dag, hvor hovedpersonen også keder sig og får en ny ven.