Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Venner for evigt

Del af Turbo

Beskrivelse


Vilma, Alba og Ella vil overnatte i et gammelt øde hus. En gang har en pige begået selvmord i huset. Hun skar sig, mens hun lå i badekarret. Vilma har egentlig ikke lyst, men hun er ny pige i klassen og føler, hun bør gå med.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. feb. 2018

af

af

Inge Lykke

d. 2. feb. 2018

Vilma er ny pige i 9. klasse. Hun er inviteret til at overnatte i et gammelt øde hus sammen med klassekammeraterne Alba og Ella. Vilma har egentlig ikke lyst, men hun bliver nødt til at gøre noget for at få venner i den nye klasse. Til unge fra 12-16 år.

Det viser sig, at en pige engang har begået selvmord i huset. Pigen hed Fanny, og nogen siger, at hun "går igen" i huset. Alba og Ella har taget vodka med, men Vilma vil ikke drikke spiritus. De to piger bliver godt fulde, provokerer Vilma, og forsøger at gøre hende bange. De begynder at kalde på Fanny. Til sidst bliver de så fulde, at de falder om og sover. Pludselig stivner Vilma. En fremmed pige står og ser på hende. Er det Fanny? Bogen er udgivet i serien "Turbo", Turbines unge serie. Let at læse til unge. Bogen har Lix 15. Der er ingen illustrationer.

Det er en spændende, uhyggelig bog. Især med den overraskende, surrealistiske drejning, handlingen tager til sidst. Man får stor sympati for Vilma. Hun har en svær hjemmesituation, og hun er kommet i byen med to ikke særlig søde piger fra sin nye klasse.

En anden serie med lette bøger til unge er serien "Hip", fx Skal vi ses?Blod til Baphometh. Benni Bødker har skrevet om genfærd i fx Blod til Baphometh, som er for børn op til 12 årEn anden serie med lette bøger til unge er serien "Hip", fx Skal vi ses?. Benni Bødker har skrevet om genfærd i fx , som er for børn op til 12 år.