Venushår

Den russiske, prisvindende forfatter, f. 1961, introduceres hermed på dansk, og vi har dermed fået gjort et af de helt store moderne russiske værker tilgængeligt. Stilistisk er det en meget svær bog - kompleks og stor, men også meget fabulerende. Det kræver en læser af den rette støbning, men dem har vi nu også en del af. Formidlingsmæssigt er der ingen hjælp at hente fra en minimal bagsidetekst og forsidens brune udsnit af et renæssancemaleri.

Romanen handler om en unavngivet tolk, der interviewer tjetjenske asylansøgere i Schweiz. Mens han lytter til deres både sande, grumme og opdigtede historier, foretager han alle mulige digressioner. I et komplekst mønster fletter sig breve til hans søn, dagbogsoptegnelser fra en russisk sangerinde fra tiden før revolutionen og frem samt stof fra den klassiske historie om persernes felttog. Romanen skifter mellem personer, tider og steder i stilmæssige skift mellem dagbøger, dialog, forhørsrapporter, interviews og Xenofons prosa. Venushår er i øvrigt en bregne der her er symbolet på kærligheden og livet der findes overalt, ligesom hele romanen forholder sig til evige spørgsmål om krig og kærlighed, sandhed og løgn og hylder fortællingens kraft.

Som øvrige moderne russiske forfattere som Bulgakov, Petrosjevskaja, Aksjenov og Sorokin.

Det er yderst prisværdigt at forlæggeren lægger denne dygtigt fordanskede russer for de danske læseres fødder. Et flot stykke litteratur, der selvfølgeligt indtager sin plads blandt bibliotekernes litterære nyklassikere.

Læs hele vurderingen

Venushår er en overdådig kolos af en roman. Udfordrende og krævende, men også medrivende og generøs i sin kunstneriske rigdom. En navnløs tolk med russisk baggrund sidder i Schweiz i en instans, hvor ...

Læs anmeldelse