Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Vera besøger dyrene på gården


Beskrivelse


Billedbog. Vera er sammen med Kalle og Palle på besøg på en bondegård. Her stifter de bekendtskab med høns, får, grise, heste og køer, som de får lov til at malke.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. jan. 2013

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 25. jan. 2013

Billedbog om bondegårdsdyr for de 4-6-årige. Også velegnet til emnearbejde for de ældste børnehavebørn.

I denne fjerde bog om Vera og de to aktive rundhovedede småfyre Kalle og Palle besøger de en gård. Det er en finsk/svensk gård, som ser meget lidt dansk ud. Men det glemmer man hurtigt, mens de tre hovedpersoner besøger gårdens forskellige dyr fra høns og får over svin og heste til køerne, som Kalle og Palle får lov til at prøve at malke. Som i de tidligere bøger i serien er det de fjogede miniaturedrenge Kalles og Palles spørgelyst og store uvidenhed, der giver anledning til at fortælle om tingene - her dyrene. Bogens dialogrige tekst er letflydende og velskrevet, og den humoristiske tone vil tiltale målgruppen. Bogens illustrationer er i den samme tegneserieagtige stil, som vi kender fra de første bøger. Det er let at genkende de enkelte dyr, som er realistiske og veltegnede, trods den let karikerede stil.

Der findes mange billedbøger om bondegårdens dyr. Denne udmærker sig ved at være for de lidt større billedbogslæsere og ved sin humoristiske tilgang til emnet. Lige som i Kan man ride på en høne?, 2005 er det en (her Kalles og Palles) uvidende spørgelyst, der giver lejlighed til en præsentation af de forskellige dyr.

En ganske vellykket billedbog om bondegårdens dyr, der enkelt og humoristisk præsenterer de forskellige dyr på en sjov måde, som vil tiltale målgruppen af 4-6-årige.



Informationer og udgaver