Siden 2003 har Rasmus Tantholdt været flittig reporter for TV 2 i begivenhedernes centrum. Her fortæller han selv om sine rejser og arbejdet i verdens brændpunkter. Til læsere af dramatiske erindringer.
I bogen fortæller RT om alt det, han har oplevet - især fra krigene i Irak og Afghanistan. Om Det Arabiske Forår og om de kvinder, mænd og børn, der i kølvandet på konflikterne er efterladt i kaos. Hans fokus er gennem årene blevet det menneskelige og det at krigen altid er konkret for både den enkelte og for den sags skyld også for ham selv. Bogen løfter også en smule af sløret for RTs egen barndom som skilsmissebarn, der balancerede mellem moderen, en fordrukken far og ansvarsfølelsen for sin lillesøster. Hertil kommer tankerne og de svære spørgsmål om egen rolle midt i katastroferne mellem terror, Taliban og Islamisk Stat eller i flygtningelejre, oversvømmelser og ebola.
En spændende dramatisk bog der virkelig kommer ind bag tankerne og dilemmaet i det reelle arbejde som korrespondent i brændpunkterne. RT fortæller levende om sin frygt og de svære valg på åstederne, hvor han ofte lagde mikrofonen og deltog i nødhjælpsarbejdet. Hertil kommer en åbenhjertig beretning om hans egen modning i det psykisk og fysisk udfordrende job. Bogen giver en glimrende referenceramme til de ofte lidt fragmentariske reportager, man møder på TV.
Om Rasmus Tantholdt tidligere: Venner i fjendelandUntold stories. Om emnet også: Untold storiesOm Rasmus Tantholdt tidligere: Venner i fjendeland. Om emnet også: .