Bøger / faglitteratur

Verden kalder : inspiration til en global hverdag


Beskrivelse


Inspirationsbog for danske familier der ønsker at afprøve drømmen om at bo i udlandet. Om at skabe sig et hverdagsliv, om nyt sprog, venskaber, arbejdsliv, skolegang m.m. krydret med en række portrætter af danskere i udlandet.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. maj 2008

af

af

Camilla Sejerøe

d. 22. maj 2008

Her er bogen, du kan udlevere til dem, der kommer og søger information om at flytte til et andet land for en kortere eller længere periode. Den er til alle, men mest til de erhvervsaktive danskere, der søger ud med hele deres familie. Der er afsnit om de personlige udfordringer, bl.a. om hvordan det er at være medrejsende hustru. Der er afsnit om, hvordan man tackler det at have børn med på rejsen, hvordan fortæller man, at nu skal vi af sted, hvordan hjælper man dem på vej i hverdagen, hvilke psykiske reaktioner kan man forvente, osv. Bagerst et stort afsnit om Verdens kulturer. Her dækkes Sydafrika, Brasilien, Kina, Indien, Bulgarien, USA og Oman. Kapitlerne indledes alle med et portræt af en person, der bor i det pågældende land, og bogen er i det hele taget fint krydret med personlige beretninger og gode råd.

Bogen er underholdende og forholdsvis letlæst med mange citater og faktabokse. De to kvindelige forfattere har rejst meget og begge er nu tilbage i Danmark. Line Mørbak har siden 2005 drevet virksomheden cultureCrossing. Lena Lauridsen arbejder i dag som interkulturel konsulent.

De øvrige titler med lignende indhold koncentrerer sig mest om økonomiske forhold som skat og pension. Vi ser ikke mange som denne, der holder hovedvægten på de sociale udfordringer. Det er en ret unik udgivelse rent indholdsmæssigt.

En spændende bog med mange muligheder. Den kan også bruges som "godnat-læsning" for folk med udlængsel eller til dem, der er nysgerrige på andres kulturer.


Lederne

Årg. 92, aug. (2008)

af

af

Trine Wiese

Årg. 92, aug. (2008)


Børsen

d. 30. maj 2008

af

af

Signe Pedersen

d. 30. maj 2008


Arbejdsmiljø

Årg. 24 nr. 8 (2008)

af

af

Niels Erik Karkov

Årg. 24 nr. 8 (2008)