Bøger / skønlitteratur til børn

Verden sagde ja


Beskrivelse


Billedbog. Alt liv begyndte, da verden kaldte og sagde ja. Få historien om, hvordan vi mennesker opstod, og hvordan vi, og hele verden, hele tiden ændrer os.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. mar. 2020

af

af

Marianne Agger

d. 5. mar. 2020

Hvordan er verden opstået, og hvordan har vi mennesker udviklet os gennem tiden? Billedbog om evolutionen, der er oplagt til højtlæsning og samtale for børn fra ca. 5 år og deres voksne.

Billedbogens fortælling er en udlægning af, hvordan verden og mennesket er opstået, og hvor vi og verden er på vej hen. Verden siger altid ja. Det begynder med et "ja", og så løber tiden stærkt. Solen, planterne og Månen finder deres plads, og vi er alle fisk i starten. Så kryber vi på land som øgler, vi bliver aber og skaber familier. Man laver og opfinder ting, vi underholder hinanden og går på jagt. Konflikter og sygdomme opstår, og vi laver hierarkier. Vi tror hele tiden, at vi er færdige, og at verden er som, den skal være. Men udviklingen fortsætter helt op til i dag, hvor vi ikke kan få nok, truede dyr forsvinder, og klimaet ændrer sig. Men verden vil blive ved med at sige ja. Kaia Dahle Nyhus har bl.a. lavet Hvor blev mor af.

Unik bog, som er en oplevelse at læse og kigge i, og som giver stof til eftertanke. Rent illustrativt er den meget flot med sit helt eget grafiske udtryk. Det hele er holdt i få, mørke farver, og dyr og mennesker er tegnet med både kantede og bløde, runde former. Teksten er fabulerende og lyrisk i en humoristisk tone, og der står en del mellem linjerne, som kun voksne vil forstå.

Lignende bøger er fx Liv - den fantastiske historie om evolutionÉn stor suppedas og Én stor suppedasLignende bøger er fx Liv - den fantastiske historie om evolution og .


litteratursiden.dk

d. 13. apr. 2020

af

af

Jette Holmgaard Greibe

d. 13. apr. 2020

Kaia Dahle Nyhus’ stærke billedbog tager os med hele vejen fra verdens begyndelse til tæt på dens undergang. ’Verden sagde ja’ er en verdenshistorie med smukke illustrationer i en eksplosion af farve...