Sebastian Klein fortæller om de mest truede dyr i verden, lige fra dem der stadig er mange af til dem der næsten er udryddet. Han giver også gode råd til hvordan man selv kan hjælpe dyrene. Højtlæsning fra ca. 6 år, selvlæsning fra ca. 10 år.
I denne bog i "100 mest" serien kan man læse korte tekster om de mest truede dyr i verden, fra insekter til store pattedyr. Det første opslag er om koalaen, som der stadig findes 80-100.000 af, og som har en god chance for at klare sig, hvis man tager hensyn til dens levesteder. Dyrene er ordnet efter hvor udsatte de er, og dyr nummer 100 er det nordlige hvide næsehorn som der kun findes to tilbage af. Hvert dyr har et tosiders opslag med et fotografi, en kort tekst, en faktaboks og et skema som er ens på alle opslag, så man kan sammenligne dyrene med hensyn til fx levetid, vægt, længde, trusler og hvor mange der er tilbage. På de sidste 4 sider giver forfatteren 10 gode råd til hvad man selv kan gøre for at hjælpe naturen.
Det er en interessant og lettilgængelig bog af samme kvalitet som de andre i serien. Stoffet er godt formidlet, teksterne er overskuelige at læse for mellemtrinnet, og de råd der er til sidst i bogen er til at følge for mange familier.
Bogen er bygget op som de andre i serien, fx De 100 mest gådefulde dyrTruede dyrTruede dyr og holder samme niveau. Af andre bøger er Truede dyr og Truede dyr, som begge er kortereBogen er bygget op som de andre i serien, fx De 100 mest gådefulde dyr og holder samme niveau. Af andre bøger er og , som begge er kortereBogen er bygget op som de andre i serien, fx De 100 mest gådefulde dyr og holder samme niveau. Af andre bøger er og , som begge er kortere.