Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Verdens ende


Beskrivelse


Fantasy. Dværgen Shiraz vil udråbes til konge ved de fem tårne. Men ved det tredje tårn går det galt. Shiraz og hans følgesvende med helten Temuco, krigeren Belem og shamanen Krug møder voldsom modstand. De bliver nødt til at flygte gennem en underjordisk passage.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. dec. 2013

af

af

Karsten Boll

d. 3. dec. 2013

Nystartet fantasy-serie for de læsere på begyndelsen af mellemtrinnet, som har knækket læsekoden. Den farvestrålende og dramatiske forside skal nok fange målgruppens interesse.

Dværgen Shiraz vil være konge over hele Tusmørkelandet, og derfor drager gruppen omkring Shiraz med helten Temuco rundt for at gennemføre kroningen ved alle fem tårne, der er i riget. Det går dog ikke planmæssigt. Et vulkanudbrud og tyveri af kongekroner tvinger dem til at tage flugten. De løber gennem underjordiske gange og kommer ud på den anden side - ved verdens ende - med hjælp af Temucos kæreste Dodo, som han har været adskilt fra. Dermed er rammen lagt for de efterfølgende bind i serien. Gode og fortællende illustrationer af Mårdøn Smet understøtter fint fortællingen. Sproget er letflydende og let at læse (lix 19).

Der er flere fantasy-serier for målgruppen - bl.a. Den sorte safir af Eken og Den gyldne skål. Ruinbyen af Gotthardt (13/49).

Udmærket begyndelse på fantasy-serie for målgruppen 9-10 år. Anbefales til børnebiblioteket og skolens læringscenter til læsetræning/fritidslæsning.