Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Verdens grimmeste pige


Beskrivelse


Om verdens grimmeste pige, der er ulykkelig over sine store ører. De bliver kun ved med at vokse, og en dag er der også kommet pletter på. Hun er nu blevet til den smukkeste sommerfugl.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. mar. 2012

af

af

Susanne Dahl Jensen

d. 19. mar. 2012

Billedbog til højtlæsning for de 5-7-årige om verdens grimmeste pige med de store ører, der i virkeligheden er en smuk sommerfugl. Kan både bruges til fritidslæsning og til indskolingen om det at være forskellige. Fin forside af pigen, der titter igennem et rækværk, hvor man lige præcis ikke kan se hendes store ører.

Verdens grimmeste pige af Kim Fupz Aakeson udkom første gang i 1992 med Aakesons egne illustrationer. Denne nye udgave er beriget med Salla Savolainens fine, skæve og udtryksfulde illustationer, der kun folder historien endnu mere ud. Savolainen har illustreret flere billedbøger og også selv skrevet. I Verdens grimmeste pige handler det i bund og grund om det at være forskellige og at der findes noget smukt i alle. Makkerparret Aakeson og Savolainen har sammen tidligere begået Pigen der huskede det hele, 2009 med samme naive stil med sjove og charmerende figurer med lange næser og fødder tegnet i en lidt karikeret stil.

Aakeson og Savolainen har sammen skabt en smuk genudgivelse af Verdens grimmeste pige. Aakeson har også tidligere dannet pakkerpar med illustrator Rasmus Bregnhøi senest i De grimme børn, 2011. Men til sammenligning er Aakesons fortællinger sammen med Savolainens illustrationer mere sødmefyldte og alligevel skæve og humoristiske med et budskab.

Aakeson og Savolainen rammer endnu engang plet med en skæv og underfundig historie fortalt med sødmefyldte, karikerede illustrationer.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Walther Knudsen

d. 18. dec. 2018

I det ydre en klassisk farve-billedbog med tekst på venstresiderne og billeder på højresiderne, men bortset fra det er der langt fra Beskov til Fupz. Verdens grimmeste pige har røde krøller ogfregner, hvad der er nogenlunde OK - men ørerne - yrk, de er kæmpestore og gule. Intet under at folk kigger og væmmes. Bedre bliver det ikke i løbet af historien, hvor ørerne vokser og blomstrer opmed både grønne og røde pletter - indtil historien pludselig kovender og lander i en 'happy end'; nok ikke den ventede, for sagen er at pigen folder sig ud som en smuk sommerfugl, beundret af alle.Fortælleren kommenterer løbende handlingen, og da det ser værst ud, udbryder han: »Møghistorie«. Det udtryk vil lektøren nu ikke anvende, men vil absolut pege på, at dette er en historie for folkmed smag for det groteske. Måske vil børn snarere end voksne goutere historien. Fupz Aakesons tegnestil er uforandret fra de 6. tidligere billedbøger; 'grim' på en meget personlig vis. Bogen ermest for de ældstebilledbogslæsere.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Verner Nielsen

d. 18. dec. 2018

Den lille billedbog i kvadratformat, der er til oplæsning inden skolealderen, handler virkelig og helt bogstaveligt om verdens grimmeste pige. Hun har bl.a. ører, der er større end hovedet, også er de knaldgule! Ikke nok med det; de vokser stadigvæk og får grønne og røde pletter. Pigen søger forgæves trøst i ensomt TV-kiggeri, indtil hun indser, at hun jo slet ikke er verdens grimmestepige, men verdens smukkeste sommerfugl! Da flyver hun lykkelig bort. Den småabsurde fantasihistorie er både poetisk og charmerende. Den kalder på såvel smil som medfølelse hos læseren, der kan se,hvordan de hånende og skadefro mennesker omkring pigen egentlig er meget grimmere, end hun er. Historien er fortalt i et herligt mundret talesprog med ufuldstændige sætninger og gentagelser ogforfatterhenvendelser og små kommentarer og spørgsmål direkte til læseren. De små tilhørere kan ikke undgå at leve sig helt ind i pigens situation. Illustrationerne er tegnet med en primitiv helttynd streg i enforenklet, karikerende og muntert primitiv stil. De er farvelagte med unuancerede kulørte felter, der trods svage toner står skarpt på den hvide baggrund. Det er hensigtsmæssigebilleder til en historie, der skal være både sjov og tragisk på samme tid.


Weekendavisen

d. 24. nov. 1989

af

af

Jens Andersen

d. 24. nov. 1989


Politiken

d. 7. okt. 1989

af

af

Kirsten Bystrup

d. 7. okt. 1989


BUM

Årg. 8, nr. 3 (1989/90)

af

af

Finn Barlby

Årg. 8, nr. 3 (1989/90)