Verdens sidste roman

Til den litterært interesserede, kræsne eller kompetente læser. En roman om romangenren, om autencitet, som stiller spørgsmål om grænsen mellem fiktion og virkelighed. Det er en fiktiv autentisk bekendelsesroman eller satirisk kalejdoskopisk fiktion.

Bogens udtryk er enkelt med et grå/hvidt omslag, rød titel og forfatternavnet i sort. Sjölin debuterede med Oron bror i 2002, brød igennem med Personlige pronomen i 2004. Er studievært på programet Babel. Denne roman blev nomineret til August-prisen. Sjölins hovedperson har alkoholproblemer og en dement mor på hospitalet. Hertil lægger forfatteren samfundskritik i et sprog, der gør romanen fabulerende og faktuel fiktiv på en og samme gang. Dialogpassager veksler med vrøvle afsnit i moderens demente sproglige forvirring. Nyd sprogets forgreninger og (vild)veje.

Sjölins stil bringer mindelser om Peter Høeg, Virginia Woolf, Joyce og Knud Romer i sin sammensmeltning af fiktion og virkelighed samt i den sproglige ekvilebrisme.

Fabulerende (u)autentisk bekendelsesroman om Sjölin, der er tv-vært i både virkeligheden og fiktionen. Sprogligt en rutchebanetur af ord, associationer og sprogligt spræl i en roman, der vil nedlægge romanen som genre. Vakte opsigt ved udgivelsen. Til litterært interesserede læsere af fx Peter Høeg, Virginia Woolf, Joyce og Knud Romer, hvor grænserne mellem fiktion og virkelighed nedbrydes og sammenflettes.

Læs hele vurderingen

Rå og hudløst ærlig selvbiografisk roman om og af den svenske studievært Daniel Sjölin. "Verdens sidste roman" følger i slipstrømmen fra den bølge af selvbiografiske romaner, der har skyllet ind over ...

Læs anmeldelse