Mit navn er Bang. Jens Bang. Men jeg er nok mest kendt som Agent 3-2-1 Bang. Verdens yngste agent på blot 10 år. Hvordan kan det gå til, at en dreng på 10 år kan blive agent? Det kan du finde ud af i denne bog. Fra 8 år.
Ny serie om drengen Jens Bang, en ganske almindelig dreng på 10 år. Han skal til spejdernes fastelavnsfest og har valgt at klæde sig ud som hemmelig agent. En udklædning som kommer til at få stor betydning for hans fremtid. For på vej til festen bliver han forvekslet med den dygtige og farlige agent Stumpen, som han ligner på en prik. Stumpen kan bruge Jens som sin dobbeltgænger. Og dermed bliver han til verdens yngste agent, Agent 3-2-1 Bang. I seriens første bog skal han bruges til at lokke fjenden på vildspor. Og i den anden bog skal han løse et mysterium med flere hundrede dåser kattemad og to bomber. Bøgerne har lix 18, og der er flere bøger på vej i serien.
Det er to gode agent-bøger med god humor og overraskende handling. Bøgerne er på 30 sider og med mange illustrationer, så de er også meget overkommelige at læse for børn, der ikke er vilde med at læse.
Andre bøger, hvor børn løser mysterier, er fx serien "LasseMajas Detektivbureau", det kunne være titlen SkolemysterietDetektivklubben - det første mysterium eller serien "Detektivklubben", eksempelvis titlen Detektivklubben - det første mysteriumAndre bøger, hvor børn løser mysterier, er fx serien "LasseMajas Detektivbureau", det kunne være titlen Skolemysteriet eller serien "Detektivklubben", eksempelvis titlen .