Film / fiktion til børn / drama

Veronika beslutter sig for at dø


Beskrivelse


Veronika er en ung kvinde med succes og en lovende karriere. En dag beslutter hun sig for at tage en overdosis og få det livet overstået. Hun vågner op på et behandlingshjem, blot for at få besked om at hun kun har få uger tilbage at leve i.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. maj 2010

af

af

Charlotte Cathrine Pedersen

d. 4. maj 2010

Veronika beslutter sig for at dø er interessant for alle der holder af en livsbekræftende filmisk fortælling. Formidles sammen med værker af Paulo Coelho, forfatter til historien bag filmen og værker om selvmord.

Veronika er en ung, smuk og succesfuld intellektuel, der efter overvejelser om karrierens og ægteskabets forudsigelighed, beslutter at tage en overdosis og få det liv overstået. Hun overlever og indlægges på Villette, et hjem for psykisk syge, hvor personalet afslører for hende at hun har fået en hjertefejl i forbindelse med sit selvmordsforsøg, og derfor næppe vil overleve mange uger. I visheden om den snarlige død, begynder Veronika at interessere sig for sine medpatienter og hun begynder at spille på klaver, hvilket hun ikke har gjort i årevis. En medpatient, den stumme Edward, forelsker sig i Veronika og han begynder at tale. De to forelsker sig og forlader sammen Villette. Den påståede hjertefejl, giver Veronika en konstant vished om dødens tilstedeværelse, og hun begynder at leve. Hovedrollen spilles af Sarah Michelle Gellar, der bl.a. er kendt fra Scooby Doo-filmene.

Instruktøren bag Veronika beslutter sig for at dø er den relativt ukendte Emily Young der tidligere har instrueret "Kiss of Life", 2003, der ligeledes har døden som tema.

En sød og rørende film, en fin sammenhængende historie ude mislyde. Plottet er en anelse forudsigeligt.