Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Versus


Beskrivelse


Zombieræs-spillet er ændret, Martin skal være jæger i stedet for bytte. Zombiekræfterne svulmer i ham. Han viser sig nu at være den bedste af alle. Ny forrygende gamerbog for 10-14 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. feb. 2021

af

af

Vera Hollerup

d. 8. feb. 2021

Zombieræs-spillet er ændret, Martin skal være jæger i stedet for bytte. Zombiekræfterne svulmer i ham. Han viser sig nu at være den bedste af alle. Ny forrygende gamerbog for 10-14 år.

Bogen er 1. bind i en ny trilogi, "Gamerklassen Global", som er en efterfølger til serien "Gamerklassen". Endnu engang følger vi de to kammerater, Martin og Jamal samt deres med- og modspillere i det ædle Battle-royale-spil, Zombieræs. I gamerklassen bliver der introduceret et nyt spil, som bliver et vendepunkt for Martin. Han skal pludselig være jæger i stedet for bytte. Han får nye kræfter og bliver den farligste zombie af alle. Martin triumferer i spillene og nedkæmper alle. Men hans venskab med Jamal skranter, de er nærmest blevet fjender, og hans forhold til pigen Freja går heller ikke så godt.

En spændende historie, der er levende beskrevet, og man fornemmer hurtigt, at forfatteren selv er gamer og er godt inde i spillets kultur og jargon. Handlingen er godt bygget op, her er plads til både drabelig action og dybe følelser. De mange unge gamere, der dyrker e-sport, vil helt sikkert sluge bogen. Fin "gamer-forside".

Helle Perriers første gamer-bog hedder Zoltars Krypt og handler om to venner, som i spillet "" ofte støder ind i deres dødsfjende, Executer, som også er deres værste plageånd i det virkelige liv. Trilogien "Gamerklassen" er en forløber for herværende bog med de samme personer. Husk også Kasper Hoffs serie "Gamerz".