En ny serie: Rundt i Danmark, der i 8 korte bind vil beskrive forskellige danske regioner. Bogen om Vestjylland fortæller ret overfladisk om områdets natur, kultur og historie. Der er 4hovedafsnit, der inddeler regionen i Limfjordsegnen, heden, vestkysten fra Thyborøn til Esbjerg samt Fanø. Herudover oversigtskort, stikordsregister, faktaafsnit samt litteraturliste. Bogen ergennemillustreret med relevante, eminente farvefotos, der optager tæt mod halvdelen af pladsen. Som sagt er stoffet sporadisk valgt med emner som f.eks. Dalgas og heden, Lego / Legoland, Esbjerg,rav og kalkgruber. Det giver læseren et tværfagligt indtryk af området; en slags udvidet og relevant turistguide. Bogen kan anvendes indledende og supplerende i arbejdet med en dansk region igeografi i 7.-8. klasse samt til optakt til lejrskole i Vestjylland. Der findes en række geografiske og biologiske titler, der dækker emnet bredere. F.eks kan nævnes 46.4 Cedergreen:Vestjylland(1988) samt 56.156 Ravn-Nielsen:Jyllands Vestkyst (1983) og 56.1 Hansen: Tag mig med til klit og hede (1988).