Bøger / faglitteratur / billedværker

Vestpå og sydover : sydfynske sejlskibe i farten på Atlanten
Westward and southwards (flere sprog)


Beskrivelse


Fotografier taget af samtidige søfolk på sydfynske sejlskibe, der sejlede over Atlanten i begyndelsen af 1900-tallet. De viser primært skibene men også sømandslivet, forlis og forholdene ombord.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. dec. 2009

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 16. dec. 2009

For videregående sejlskibsinteresserede.

Et billedværk af maritime s/h fotos af skibe og sømandsliv på de sydfynske sejlskibe på det barske Atlanterhav. Fra århundredeskiftet til op i 1920'erne var skonnerten med forskellige rigningsudformninger den dominerende skibstype i det sydfynske område i farten over Atlanterhavet til havne i Canada, Vestindien og Brasilien. Skibene var små, og faren for forlis eller havari var en stadig trussel i hårdt vejr på det store hav, hvor turen vestover kunne tage op til 45 barske døgn på søen. Hertil kom under 1. verdenskrig truslen fra tyske ubåde. Bogen er en kavalkade af fotos med kortfattet forklarende parallel dansk/engelsk tekstledsagelse - alle taget af nu ukendte samtidige søfolk om bord. Billederne viser primært skibene, men også sømandslivet, forlis og forholdene om bord. Bogen kan tjene som et samtidshistorisk billedkildedokument, der formidler et indtryk fra den danske og sydfynske sejlskibsepokes sidste år på Atlanten.

Lidt svært at finde direkte sammenlignelige værker, men Carsten Jensens nye: Vi sejlede bare kommer ret tæt på. Sammen med denne kan bogen fx danne grundlag for uddybning hos læsere, der fx har ladet sig fascinere af de maritime aspekter i Vi, de druknede.

En fin men også ret smal fotodokumentarisk bog med parallel dansk/engelsk tekst for videregående søfartsinteresserede, som formidler et godt indtryk af sømandsliv og skibe i de danske sejlskibes sidste periode.



Informationer og udgaver