"I udskrift ville Leths samtaler med sig selv sikkert synes en smule selvcentrerede, men når de føjes til den musik, Mikael Simpson og Frithjof Toksvig har komponeret, bliver sætningerne til noget større, til noget mere. Ja, hans tale bliver simpelthen til poesi i mødet med de skumringsblå lydbilleder, hvor trompeter, tangenter, strygere, whiskers og elektronik krydser hinanden på nænsomste vis".