Bøger / skønlitteratur til børn / rim

Vi skal på wc!


Beskrivelse


Billedbog med rimet tekst. Bjørn er på den; han skal sådan på toilettet, men døren er låst og ingen svarer, når han banker på. Snart får han selskab af flere dyr, der også har brug for at lette sig. Åbner den dør da aldrig?!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. okt. 2019

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 11. okt. 2019

Sjov fortælling på rim om 7 dyr, der virkelig skal på toilettet. Til hyggelig højtlæsning for både piger og drenge i alderen 3-6 år.

Bjørn skal på WC, men toiletdøren er låst. "Halløj du, er du mon færdig nu?" råber han, men får intet svar. Snart kommer gris og elefant til, og inden længe er toiletkøen vokset til 7 dyr, der alle skal rigtig meget på toilettet. Hver gang der dukker et nyt dyr op bliver der banket på døren og råbt en ny tryglende bøn om at få sig gjort færdig derinde. Stor er lettelsen, da døren endelig går op. Ud kommer en lille dreng, der blot har siddet og læst i sin bog, mens han var på WC. Bogen er gennemillustreret og den rimede tekst står med sort skrift, mens dyrenes udråb er fremhævet med større typer og rød skrift. Den hollandske forfatter Harmen van Straaten har udgivet flere børnebøger, heraf flere oversat til dansk. Denne gang står Gry Kappel Jensen for oversættelsen.

Virkelig sød og morsom historie. Den rimede tekst er skøn at læse op af og de mange latrinære udtryk vil more børn, såvel som voksne. De flotte farveillustrationer breder sig ud over begge sider på hvert opslag og udtrykker på morsom vis og med alt tydelighed dyrenes presserende situation.

I Må jeg kigge i din ble?Axel elsker biler går den lille mus fra dyr til dyr for at spørge dem hvordan deres lort ser ud; også her spiller gentagelsen en stor rolle. I den skønne, rimede fortælling Axel elsker biler møder vi en lille and med køretøjer på hjernenI Må jeg kigge i din ble? går den lille mus fra dyr til dyr for at spørge dem hvordan deres lort ser ud; også her spiller gentagelsen en stor rolle. I den skønne, rimede fortælling møder vi en lille and med køretøjer på hjernen.