Forf. er psykolog. Bogens emne er sprogets funktion mellem mennesker, altså hvordan det talte og til dels det skrevne ord virker i en kommunikation. Bogen er ment som en hjælp til at analysereegen og andres kommunikation. Den er delt i 3 dele, hvor 1. del består af eksempler på dårlig kommunikation i privatlivet, parforhold, venskaber o.l., mens 2. del er et forslag til problemanalysemed dertil hørende problemanalyseskemaer. 3. del handler om kommunikation i samfundet. Med resumé og indholdsfortegnelse. Bogen er populariseret med mange eksempler og gentagelser og virkerletforståelig; dog medfører populariseringen, at det kan være svært at få overblik over bogens indhold. Der er udkommet andre bøger om samtale/kommunikation, som er indføringer i at bruge samtalensom en teknik i klientbehandling. Dette er den første gør-det-selvbog med anvisning til at forbedre sin egen kommunikation. God typografi. Bogen vil kunne læses af alle og kræver ingenforudsætninger. Den vil kunneanvendes i voksenafdelingerne, hvor den kan købes efter behov.