Bøger / faglitteratur til børn / billedbøger

Vi sorterer


Beskrivelse


Der skal være udklædningsfest. Kom med, og lær om matematik ved at sortere udklædningstøjet. Sjov og legende førskolematematik for begyndere på 3 til 6 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. sep. 2022

af

af

Ole Laursen

d. 23. sep. 2022

Der skal være udklædningsfest. Kom med, og lær om matematik ved at sortere udklædningstøjet. Sjov og legende førskolematematik for begyndere på 3 til 6 år.

Bogen er den anden i serien "Leg med matematik", hvor der også er kommet Vi tæller Over 12 opslag følger vi en gruppe børn, som gør klar til udklædningsfest. Først indsamler de tøjet, siden går de i gang med at placere tøjet i grupper, så det passer sammen. Senere følger opslag, hvor det handler om fx at finde to ens knapper eller at placere tøj i den rigtige rækkefølge. På de fleste opslag er der små opgaver til barnet. Til slut lidt om at måle, 10 gode råd til oplæseren samt en lille ordliste. Det er det fjerde billedbogssamarbejde på dansk med tekstforfatter Helen Mortimer og illustrator Cristina Trapanese.

Bogen giver de mindre børn en sjov og legende introduktion til enkel matematik ved at lære dem om et vigtigt begreb, som det at sortere. Ganske charmerende illustrationer med glade børn. Jeg tror, bogen vil inspirere børn til selv at gå i gang med at sortere. Vil glimrende kunne anvendes i børnehaven.

Antal & ting er et andet eksempel på legende førskolematematik, hvori det at sortere også indgår.