Som sine forgængere i serien er også dette bind oplagt som baggrund for værkstedsundervisning i folkeskolens yngste klasser. Hæftet er med sin korte tekst og sine mange overskuelige og megetinformationsbærende illustrationer et godt værktøj til en indføring i emnet luft. Eleverne får gennem et væld af opgaver og aktiviteter fine muligheder for at lære og forstå luftens livgivendefunktioner for planter og dyr og får indsigt i emner som: Luft i materialer, luftens vægt - det hedder godt nok masse! - luftens kræfter, dens isoleringsevne og modstand. Også emner som varm luft,vinde og luftforurening tages under behandling. Den korte tekst signalerer forfatterens pædagogiske ide med materialet: Ikke læse om, men undersøge! Til hæftet hører lærervejledning, som bl.a.indeholder kopisider til uddybning af emnerne. Hæftet er i første omgang beregnet på en undervisningssammenhæng, men den nysgerrige 7-9-årige kan få meget tid til at gå ved selvstudium - måske medlidt hjælp fra mor ellerfar. Flot omslagsillustration visende menneskebærende luftballoner i alle regnbuens farver.