Bøger / skønlitteratur / kærlighedsromaner

Vi vil altid have Paris


Beskrivelse


Paris er kærlighedens by, men for 10 år siden fik danske Julie knust sit hjerte netop her. Hun har først nu fundet modet til at vende tilbage til byen. Planen er bare at holde ferie, men så møder hun Francois igen. Sexet og romantisk kærlighedsroman for voksne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. maj 2021

af

af

Maria Sjøblom

d. 7. maj 2021

Paris er kærlighedens by, men for 10 år siden fik danske Julie knust sit hjerte netop her. Hun har først nu fundet modet til at vende tilbage til byen. Planen er bare at holde ferie, men så møder hun Francois igen. Sexet og romantisk kærlighedsroman for voksne.

Julie har aldrig glemt Paris og hendes glødende ungdomsforelskelse i både byen og den smukke Francois. Dengang ville han blive ved med at nyde det frie liv, mens Julie var klar til at blive voksen. Derfor vendte hun alene hjem til Danmark for at få sig en uddannelse og skabe sig en fremtid. 10 år senere underviser Julie i fransk på universitetet og hun rejser alene på ferie i Paris. Undervejs skriver hun breve til veninden, Isabella, hjemme i Danmark. Julie mindes sit knuste hjerte, men nyder sin ferie alene. Lige indtil hun tilfældigt støder på Francois, som oven i købet er i fuld gang med at kysse en smuk kvinde.

Sød og underholdende romance uden de store falbelader. Danske L. Sherman skriver som altid lige ud af landevejen og krydrer det hele med hede sexscener. Man mærker tydeligt forfatterens kærlighed til Paris, hvor der bliver skruet gevaldigt op for romantikken. Det søde forsidebillede af Julie og Eiffeltårnet signalerer desværre hverken lidenskab eller sex.

Nyd også Audrey Carlans sexede og underholdende serie Dream maker. [Bind] 1Paris, New York, København, MilanoDream maker. Bind 1. Paris, New York, København, Milano.