Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Vibes første krukke


Beskrivelse


Stenalderpigen Vibe skal for første gang lave sin egen lerkrukke. Det er svært, men da det endelig lykkes, vil grisen Gysse også være med, og så går det helt galt!

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. dec. 2002

af

af

Kirsten Thorning Thagaard (skole)

d. 2. dec. 2002

To letlæsningsbøger i en ny serie om stenalderpigen Vibe. Bøgerne, som kan læses uafhængigt af hinanden, indledes begge med en faktaside om stenalderen. Afsnittet giver læseren en fin forforståelse til bogens historie og kan enten læses op eller på anden vis formidles af en voksen. Hovedpersonen er den 8-årige Vibe, som lever i et lille samfund sammen med sine forældre og søskende. I Vibes lille ged bliver Vibes gedekid væk i skoven. Vibe finder sit skambidte kid, som heldigvis reddes. I Vibes første krukke skal Vibe prøve at fremstille sin egen lerkrukke. Efter mange forsøg lykkes det, men venindens kælegris ødelægger den! Selv om historien foregår i stenalderen vil målgruppen let kunne identificere sig med personerne, da deres handlemåde er meget lig deres egen. Teksten er let, små afsnit med korte sætninger, og de levende, informative sort/hvide illustrationer understøtter på fineste måde. Forsiderne viser Vibe i en situation fra bøgerne. Man bliver endnu engang imponeret over, at det kan lykkes at lave en god og spændende historie med så lavt lix-tal. Bøgerne vil være et fint supplement til læseindlæringen i 1. kl. Kan endvidere indgå i emnearbejde. Forfatteren har skrevet flere letlæsningsbøger, bl.a. Millebøgerne.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 16 (2003)

af

af

Tonny Hansen

Årg. 120, nr. 16 (2003)