Sjostakovitj fortalte i sine sidste leveår træk af sit liv til den unge komponist Solomon Volkov. Volkov stenograferede samtalerne ned og har senere sammenkomponeret og harmoniseret detnedskrevne til en sammenhæng. Det er således Volkovs værk, men da det fra Sjostokovitj's side ikke er formuleret som litteratur, er der bevaret i bogen en mundtlighed så tæt på russisk daglig tale,at det gør den store komponist meget nærværende. De mange hårde domme, han fælder over det politiske system og over kunstens, specielt musikkens store navne fremsættes uden sordin, så mangefænomener i tiden omtales som værdiløse. For den musikinteresserede er her meget at hente, ikke mindst det ofte gentagne tema om musikken som noget konkret, som bærer af ganske bestemte ideer ogtanker. Selv om det er en fordel at kende noget til de mange personer, han omtaler og til den russiske musiks begivenheder, synes jeg, at dette må være en bog for mange læsere: Her taler et højtbegavet menneske, med en højstejendommelig skæbne og med et usædvanligt liv bag sig, direkte til dig om livets værdier.