Bøger / skønlitteratur / roman

Vidunderlige august


Beskrivelse


Hopewell Cottage. Kønt gammelt sommerhus til leje på en lille ø. Tilfældigheder giver de trætte småbørnsmødre Rose og Lottie muligheden for en pause fra hverdagen sammen med den sørgende Beverly og Caroline, en ydmyget filmstjerne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. aug. 2016

af

af

Maria Sjøblom

d. 12. aug. 2016

Da fire ret forskellige mennesker sætter hinanden stævne i et gammelt smukt sommerhus på Little Lost Island i Maine, opstår der en pause fra den hektiske hverdag. Det giver mulighed for at se på livet med nye øjne. For voksne kvinder med hang til feel-good romaner og chick lit med indhold.

På en trist og regnfuld dag i Brooklyn, mødes Lottie og Rose foran opslagstavlen i deres børns børnehave. Hopewell Cottage, Little Lost Island, Maine. Kønt gammelt sommerhus til leje på en lille ø. De forelsker sig begge i huset og beslutter at tage en pause fra både børn, mænd og hverdagen. De har ikke råd til lejen, men finder 2 andre lejere at dele udgiften med. Den smukke filmstjerne, Caroline, som forsøger at komme sig over en offentlig ydmygelse og den ældre Beverly, som er mærket af sorg. På den maleriske ø lærer de langsomt hinanden (og sig selv) bedre at kende og oplever muligheden for at redefinere deres tidligere så hektiske liv.

Smuk og hjertevarm roman, som fortælles langsommeligt og nærværende. Dette giver læseren rig mulighed for at drømme sig med ind i de maleriske omgivelser, de varme augustdage og smukke omgivelser. Den indtagende forside sætter stemningen for romanen, som forfatteren har skrevet som en moderne version af filmen Vidunderlige april.

Fans af Læserne i Broken Wheel anbefaler vil også elske denne roman.