Bøger / faglitteratur / billedværker

Vidunderlige heste


Beskrivelse


Fakta om og hyldest til hesten. I bogens første del præsenteres forskellige hesteracer fra hele verden. Anden del omhandler den store og vigtige rolle hesten har spillet for mennesker til alle tider.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. nov. 2017

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 13. nov. 2017

Lækker og rigt illustreret hestebog med fakta om og hyldest til hesten som en af naturens mest fantastiske skabninger. En kærkommen godbid til alle hestevenner. Også en flot coffee table bog.

Forordet understreger den tusindårige historie mellem heste og mennesker. På hulemalerier som byttedyr og senere som nytte- og hobbydyr. Bogen er i to dele. Første del fortæller om hesten som "En mangfoldig art", og lister hesteracer fra små shetlandsponyer til kæmpestore Shire-heste. Bogens anden del har fokus på de 5000 år, hvor hesten har været en vigtig del af menneskenes verden. Her fortælles fx om de ældste fund af hesteknogler som er dateret til yngre stenalder. I afsnittet fortælles også om hestens liv som et flokdyr, som har behov for motion, lys, luft, plads og at indgå i socialt fællesskab med andre heste. Et emne er hestenes ordløse kommunikation, som foregår ved lyd, lugt og ikke mindst kropssprog. Med i bogen er Langelands ca. 80 vilde heste af racen Exmoor, som afgræsser store områder og på den måde fremmer artsdiversiteten blandt dyr og planter. Charlotte A. E. Glahn skriver bogen og de mange fotos er af Christina Hauschildt. Glahn er fx også medforfatter til Gyldendals hestehåndbog.

Sympatisk og informativ dansk skrevet hestebog med tydelig kærlighed til hestens væsen.

En anden flot hestebog er fx Hesten.


Weekendavisen

d. 5. jan. 2018

af

af

Jannie Schødt Kold, Marika Schødt Kold

d. 5. jan. 2018