"Ligesom Drakes forrige udspil indeholder »Views« en del gråtonede, men luksuriøst producerede tracks, der på medrivende vis veksler mellem lyrisk selvindsigt og selvmedlidenhed, fjendtlighed og bønfaldelse ... Den mest bemærkelsesværdige tilføjelse til Drakes repertoire er måske en række numre, der læner sig op ad dancehall, UK funky og afropop-genrerne. Det skrabede house-klaver står i god kontrast til dancehall-beatet og guitaren, der snor sig forførisk på »One Dance« ... Det [er] et bevis på Drake og hans holds musikalske højniveau, at jeg stadig gider lytte til ham vade rundt i de samme tanker om mistillid til nye mennesker, damernes forvirrende sms'er, og hvor tæt på perfektion han selv er nået. Det hjælper også, at han ikke helt har mistet selvironien".