Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Vigga har en hemmelighed


Beskrivelse


Vigga vil ikke have, at nogen fra klassen ved, at hendes forældre er flyttet fra hinanden. Men så møder hun Lulu, der også har en hemmelighed om sin mor, som hun er ked af.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. feb. 2015

af

af

Vibeke Axelsen

d. 9. feb. 2015

Vigga er den mest populære pige i klassen. Det siger alle. Men er det nu altid så godt at være det? Det giver i hvert fald Vigga nogle problemer. Bøgerne er for 8-10-årige - mest for piger.

I "Vigga vil ikke have venner" kommer Viggas klassekammerat og genbo og vil lege, lige mens Viggas forældre skændes allermest. Vigga vil ikke lege med Ofelia, men for at komme hjemmefra, leger de sammen dels hos Ofelia og dels hos Vigga. Lige indtil Ella og Ellen kommer. Så bliver Ofelia luft for Vigga. I "Vigga har en hemmelighed" farer Vigga vild på vej ud til sin far, som er flyttet hjemmefra. Hun møder Lulu fra klassen. De fortæller hinanden deres hemmeligheder om deres respektive forældre, og Lulu hjælper Vigga med at finde hjem. De bliver en slags venner og lover hinanden ikke at fortælle noget til nogen. Næste dag i skolen, da Vigga er sammen med de andre piger, bliver Lulu luft for Vigga. Der er 12 kapitler på hver to sider, og der er tegninger i alle kapitlerne. Bøgerne er udgivet i serien "Billebøgerne".

Bøgerne er gode at læse, hvis man gerne vil læse om, hvordan piger kan have det med hinanden og om noget, der kan ske i virkeligheden. Tegningerne er også med til at fortælle historien.

Disse to bøger er set med Viggas øjne. I serien om Ofelia også "Billebøgerne" kan man læse om, hvordan Ofelia og nogle andre piger opfatter det samme.