Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Vigga & Luna til fødselsdag

Del 5 af Vigga & Luna

Beskrivelse


Vigga er blevet inviteret til fødselsdag i svømmehallen af klassekammeraten Dagmar. Vigga har taget Luna med til fødselsdagen og det giver lidt problemer. Viggas ven Anker bliver mobbet af drengene og Vigga og Luna må komme ham til undsætning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. maj 2016

af

af

Heidi Drasbek Martinussen

d. 24. maj 2016

Den søde serie om Vigga og hendes lille magiske pony Luna fortsætter her med bind 3-5 i serien "Vigga & Luna". For alle piger der er vilde med heste og masser af magi og spænding. Højtlæsning fra 6 år og som selvlæsning fra ca. 8 år.

Vigga er på nye eventyr. I den tredje bog er hun på besøg på tantes og onkels gård og opdager, at alt slet ikke er som det skal være med dyrene på nabogården og så må Vigga og Luna forsøge at redde dyrene fra den onde økobondemand. I fjerde bog er Vigga på lejrskole med klassen og har selvfølgelig taget Luna med. Der er en ulv og en ond fåre-ejer der vil fange ulven. I den femte bog er Vigga og Luna til fødselsdag i svømmehallen. Her er det ikke helt let, at have Luna med. Vigga hjælper sin ven Anker, der bliver mobbet af de andre drenge og dagen ender alligevel godt.

De tre nye bøger i serien er rigtig gode og fortsætter i samme stil som de to første, med masser af spænding, magi og sjov. Man får helt lyst til at eje en lille magisk pony.

En lille magisk hest der bliver stor når man kløer den mellem ørerne, findes vidst kun i de søde bøger om Vigga og Luna. Her er bog nummer 1 og 2 også rigtig gode. Andre serier om heste er fx "RAP" serien, der starter med Alle elsker Sigge.