Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Viggo og månefolket


Beskrivelse


Viggo får et gevær af morfar. Da han sigter og skyder på månen, falder den ned i familiens have - og så sker der mærkelige ting.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. juni 2013

af

af

Karsten Boll

d. 21. juni 2013

Denne titel henvender sig til de yngste læsere, som er i færd med at knække læsekoden (6-7 år) og kan bruges til læsetræning. Den iøjnefaldende forside skal nok fange - især drenges - opmærksomhed.

Forfatteren, der her både har tegnet og skrevet historien, kendes også fra Tandfeen (10/10) og Uhyret i skoletasken vender tilbage (11/13). Her fortæller han om Viggo, der har fået et gevær af morfar. Da han sigter på lillesøsteren Liva, bliver mor vred og gemmer geværet væk. Om aftenen tager Viggo geværet frem og skyder mod månen. Den falder ned i haven, og månefolket invaderer derefter Viggo hus. De laver en masse støj, så Viggo må finde på et måde at få dem væk på. Liva samler på balloner. Han tager nogle af dem, puster dem op, så månefolket og månen igen kan komme af sted. Næste dag ser mor og far kun hullet i haven, hvor månen var landet. En sjov og usandsynlig historie, som nok skal tiltale målgruppen. De sprælske tegninger understøtter fint handlingen. Sproget er let at læse - let-tal 13/lix 06.

Denne titel har samme høje niveau som fx Rune Fleischers Sorte Karl og Kraken (11/39) eller Hans Chr. Hansens Skudt med haglgevær (05/50) samt andre i serien Mikro Dingo.

Oplagt anskaffelse til gruppen af begynderlæsere i børnebiblioteket og skolens læringscenter, som også gerne vil have en lidt usandsynlig historie uden den bliver alt for uhyggelig.