Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Viggo Vampyr slår igen!


Beskrivelse


Der er flyttet nye folk ind i slottet, hvor Hugo og hans far og mor bor. Line og Viggo skal hjælpe med at skræmme dem så de flytter igen.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. sep. 1997

af

af

Inger Aarup-Kristensen

d. 3. sep. 1997

Vi er nu nået til den sjette bog om vampyren Viggo, og det mærkes, at det bliver vanskeligere at finde på nye spændende handlingsforløb. Selvom forlaget ikke angiver nogen rækkefølge, som bøgerne bør læses i, kræves der flere gange i denne bog et forhåndskendskab til personerne for at forstå handlingen fuldt ud. Dette er især uheldigt, når der, som her, er tale om en letlæsningsbog, hvor børnene skal bruge stor koncentration for at læse teksten. I letlæsningsbøger er det også vigtigt, at billeder og tekst passer nøje sammen, hvilket kikser en enkelt gang her, hvor billedet viser en lang kæde båret af fem personer i flok, mens teksten omhandler én kæde pr. person. I opbygning og sværhedsgrad er bogen ligesom de øvrige Viggo-bøger, og illustrationerne er stadig festlige og farverige i Wejp-Olsens streg, som minder om vittighedstegninger. Trods mine indvendinger vil de 7-8 årige sikkert låne bogen på linie med de øvrige bind i serien, hvis de da ikke har fået nok af vampyr-historier, når de første fem bøger er læst.


Bibliotekernes vurdering

d. 3. sep. 1997

af

af

Mogens Bille (skole)

d. 3. sep. 1997

Viggo Vampyr og vennerne er en sikker træffer på skolebiblioteket, og det vil denne sidste nye historie om Viggo & Co. også blive. Hugo og hans forældre trænger til hjælp, da der er kommet nye beboere på slottet, som de altså ikke længere kan have for sig selv. Viggo og Line må rykke ud, og de beslutter sig for at gemme de nye ejeres møbler med den hensigt at få dem til tro, at slottet er forhekset og hjemsøgt af spøgelser og onde ånder - hvad det jo sådan set også er. Dette omdrejningspunkt i handlingen bliver vanen tro garneret med masser af pudsige indfald, sidebemærkninger og ikke mindst ordspil - ( mon målgruppen vil fange dem alle ? ). Charmerende læsning på et lavt lixtal for begynderlæsere på 1.- 2.klassetrin. Wejp-Olsens farvelagte illustrationer giver fuld opbakning til spøgelsesløjerne, og i det hele taget er der jo i serien betydeligt mere grin end gysen. Som bekendt er serien om Viggo Vampyr i grøn Dingo, der signalerer læsning på 1.- 2.klassetrin på mellemste sværhedsniveau. Serien er vældig velegnet til selvlæsning på ovennævnte klassetrin og vil være særdeles velanbragt i læsekasser, læseværksteder samt naturligvis på læseklinikken.


Læsepædagogen

Årg. 46, nr. 4 (1998)

af

af

Edle Sørensen

Årg. 46, nr. 4 (1998)