Bøger / skønlitteratur til børn

Viggos traktor


Beskrivelse


Billedbog. Viggo må efterlade sin legetøjstraktor hjemme, da han skal af sted i børnehave. Men heldigvis ser han og mor en masse forskellige rigtige traktorer i arbejde på vejen derhen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. aug. 2012

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 17. aug. 2012

Billedbog for traktorfans af begge køn. For billedbogslæsere fra 2 år.

Illustrator til denne billedbog kender vi fra en lang række andre billedbøger - bedst kendt måske billedbøgerne om Mik Mekanik - mens forfatteren er ny i dansk sammenhæng. Viggo leger med sin legetøjstraktor, men må efterlade den hjemme, da han skal i børnehave. Men på vejen derhen ser Viggo og mor heldigvis mange forskellige traktorer i arbejde, og også henne ved børnehaven arbejder en traktor (gummiged) til børnenes store glæde med at grave vandrør ned. Bagest et opslag med friklippede billeder af de traktortyper, Viggo har set på vejen. Bogens ganske kortfattede tekst er velskrevet. Den er illustreret med farvelagte stregtegninger i Jens Ahlboms kendte stil. Det er tydeligvis traktorerne, der er bogens egentlige hovedpersoner. De er veltegnede og tydelige og fungerer godt i en handling, der består af mors og Viggos ganske afvekslende færd mod børnehaven.

Billedbøger om traktorer og andre store maskiner er altid populære hos målgruppen, og der findes mange af dem. Her er traktorerne fint sat ind i en fremadskridende historie, og bogens koncept kan sammenlignes med det tilsvarende i fx Sigurd og landbrugsmaskinerne, 2009, der er for lidt større børn.

En vellykket lille billedbog for de 2-4-årige traktorfans, der her får både en fin lille hverdagshistorie og billeder af en række forskellige traktorer og gravemaskiner i arbejde.



Informationer og udgaver