Bøger / faglitteratur / erindringer

Vikingen & kameldriveren


Beskrivelse


Peter Lund Madsen (f. 1960) og Herbert Pundik (f. 1927) udveksler personlige og professionelle livserfaringer, mens de funderer over en række almenmenneskelige og evigtgyldige emner såsom moral, humor, kunst, kærlighed, gener og generationsforskelle.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 2009

af

af

Lone Hjerrild Jensen

d. 4. nov. 2009

Karen Thisteds hovedpersoner efter konceptet "to taler ud" er tidligere chefredaktør for Politiken og Israel-ekspert Herbert Pundik og læge og hjerneforsker Peter Lund Madsen. At det er blevet disse to, er en tilfældighed/et lykketræf, for de har meget på hjerte/hjerne. Bogen vil have et stort publikum.

Har en viking og en kameldriver overhovedet noget tilfælles at reflektere over? Umiddelbart er de meget forskellige, men de taler så inspirerende om moral og mod og meningen med det hele. Og om hvordan vi allesammen lever med noget og for noget. Det gør de med afsæt i hver sin profession og fra hver sin generation. Mødestedet for samtalerne er denne gang en kibbutz i Israel, Herbert Pundiks elskede land.

Det burde ikke være muligt, men Karen Thisted har gjort det igen: sat to mennesker stævne, ladet dem tale foran en båndoptager og voilà, det er der kommer et livsklogt produkt ud af. Det er selvfølgelig ikke så ligetil. Karen Thisted må være dygtig, for det er selvsagt noget af en kunst at finde et par, som går så godt i spænd, er så tilpas modsætningsfyldte og har så meget på hjerte, at der kommer en vedkommende og læseværdig bog ud af det.

En samtalebog, der klogt og varmt omhandler emner som moral, humor, kunst, kærlighed, religion, gener og generationsforskelle, hvad mere kan man ønske sig en mørk vinteraften ved læselampens skær.


Kristeligt dagblad

d. 14. nov. 2009

af

af

Dorte Remar

d. 14. nov. 2009